Badebroen byder velkommen til sæson 2023

Vores skønne badebro kom som altid op ved hjælp af frivillige kræfter.
Uden de seje brobisser – nye som erfarne – er der ingen badebro. 1000 tak for jer!

275 meter badebro siden 1929

På det ældste luftfoto fra Søvang fra 1929 ses kystlinjen og badebroen tydeligt, med samme placering som i dag ud for Søvej 59 og med den samme imponerende længde – 275 meter. Badebroen blev i 1997 optaget i Guinness rekortbog som Danmarks længste og er også med i filmen “Ved Kongelunden”, hvor man ser Dirch Passer og Ove Sprogøe gå ud på broen en dejlig sommerdag i 1953.

brobisserne

Frivillige fra Søvang (Brobisserne) hjælper med at sætte broen op til maj og tage den ned igen i oktober. Der er altid brug for nye og flere kræfter. Tilmeld dig på soevangsbadebro@gmail.com. Til november takker vi Brobisserne med en fest for dem og en ledsager.